Særligt mænd vælger livet fra, når alderdommen rammer

Selvom antallet af selvmord blandt de ældre har været uændret de sidste 10 år, er det stadig den aldersgruppe, der oftest vælger livet fra.  

Af Nicklas Zittlau Halvarsson & Jeppe Peschardt Assenholt

Tilværelsen som ældre betyder for mange frihed og tid til at dyrke sine interesser. Bagsiden af medaljen er dog, at nogle ældre stadig vælger livet fra. Særligt mændene er i høj risiko.

I Danmark dør cirka 150 personer om dagen, ud af dem er to ved selvmord. Det er omkring tre gange så mange, som der dør i trafikken.  

Siden 2007 har antallet af selvmord i Danmark ligget på omkring 600 personer om året. Den aldersgruppe, som er mest udsat, er de ældre. I 2021 blev lige under 40 procent af alle selvmord i Danmark begået af personer på 65 år eller ældre. Ud af dem var cirka 75 procent mænd. Det er derfor de ældre mænd, som i højeste grad vælger livet fra.  

Der er generelt flere mænd, som begår selvmord end kvinder. Det er på trods af, at der er flest selvmordsforsøg blandt kvinder. Anette Erlangsen er seniorforsker ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse. Hun har forsket i selvmord blandt ældre i mere end ti år. 

”De metoder, mænd benytter, er mere beslutsomme. Der er større sandsynlighed for, at man dør af dem,” siger Anette Erlangsen og uddyber: 

”Kvinder er bedre til at tale om selvmordstanker end mænd, der tilhører en generation, hvor man typisk ikke italesætter svære følelser. Der er måske et tabu omkring det.” 

Der er derfor færre mænd, som rækker ud efter hjælp, og deres metoder er mere resolutte. Jeppe Kristen Toft er Direktør ved Livslinien, som er en organisation, der rådgiver folk med selvmordstanker. 

”Der er en kulturel og historisk tilbøjelighed til at mænd vil handle sig ud af deres problemer, fremfor at reflektere med et andet menneske.  Derfor er der flere mænd, som ikke rækker ud efter hjælp, men handler i stedet.”  

Når man ser på antallet af selvmord, findes der nogle mørketal. På Sundhed.dk fremgår det, at udover de registrerede selvmord findes yderligere cirka 25 procent som mørketal. Altså dødsfald, som er selvmord, men som bliver registreret som noget andet, for eksempel ved brug af medicin eller ulykker. 

Fællesskabet er et fællestræk, men det er ikke så simpelt 

Det kan være svært at forstå, hvorfor nogle vælger livet fra. Ikke desto mindre er det essentielt for at komme problemet til livs.  

Anette Erlangsen forklarer, at der er flere årsager til problemet.  

”Noget, der spiller en rolle, når vi taler om ældre, er, at de oplever en del funktionelle tab. Man kan ikke så meget mere, og man er derfor afhængig af hjælp fra andre, hvilket kan være svært at acceptere,” fortæller hun og fortsætter: 

”Man oplever desværre også at miste en del af sin omgangskreds. Jo ældre man bliver, jo færre jævnaldrende er tilbage. Det, ved vi, er en risikofaktor. Ligesom, hvis ens partner dør.” 

Dykker man ned i tallene for selvmord blandt de ældre, opdager man hurtigt, at der er en overrepræsentation af mænd. Det er der en særlig grund til ifølge Anette Erlangsen. 

”Ældre mænd, der har en depression, søger ofte ikke hjælp. De er ikke klar over det selv, og den måde, omgivelserne opfatter det på, er, at den ældre bliver lidt mere gnaven, afvisende og ubehagelig at være sammen med. Hvis de søger hjælp hos læge, vil de typisk præsentere mere somatiske symptomer som ondt i maven eller søvnbesvær,” forklarer hun.  

Jeppe Kristen Toft fortæller, at de ældre kan føle sig ensomme, men at de måske i virkeligheden har flere omkring dem, end som så. 

“Det er ikke fordi, de ikke har et netværk omkring dem. Det har de. Det har mange af dem, især når de bliver gjort opmærksom på det, i forbindelse med at vi taler med dem om det. Men de vil ikke være en byrde,” fortæller han. 

Social-humanitær konsulent hos Ældresagen, David Vincent Nielsen, påpeger at følelsen af at være ensom er forskellig fra person til person.

”Ensomhed er jo en subjektiv følelse, som opstår, når ens behov for nære relationer ikke modsvarer de nære relationer, man rent faktisk har,” forklarer han og påpeger, at man godt kan føle sig ensom, selvom man er med i et fællesskab.

Man kommer ikke videre 

Ifølge Center for Selvmordsforsknings hjemmeside rammer selvmord de pårørende hårdt.

Seks nære relationer påvirkes nemlig af et selvmord. En af dem er Sara Lorentsen, der oplevede den sorg, det var, da hendes mor valgte livet fra.  

”Det er en følelse af magtesløshed, fordi man så gerne ville have hjulpet den her person. Man vil så gerne have været der, og man føler, at systemet burde have opfanget det her,” fortæller hun.  

Tiden læger alle sår, men ikke de sår, man får som pårørende til et selvmord.  

”Man kan ikke komme videre. Man skal finde en måde at leve sit liv på, hvori det her består, og hvori man lærer at leve et liv, selvom man har mistet en til selvmord. Det følger en hele vejen. Hver gang man oplever noget, vil vedkommende være med, men det er vedkommende jo ikke. Det er svært,” fortæller Sara Lorentsen.   

Konsekvenserne rækker ikke kun til sorg. Ifølge Anette Erlangsen er man ekstra udsat, hvis man har været pårørende til selvmord.

”Man bliver lidt en social rollemodel, som dem, der er efterladte, kan vælge at bruge, og det er ikke heldigt. De pårørende står tilbage med en følelse af svigt. De følelser, man står tilbage med, er meget komplekse og modstridende,” forklarer hun.  

Det er i vores alles interesse 

Kigger man nærmere på de samfundsmæssige konsekvenser er regningen dyr. Over 200 millioner kroner koster det samfundet ekstra om året at behandle folk, der har forsøgt selvmord eller selvskade. Det fremgår af en rapport udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2017.  

For Erlangsen er det svært at sætte tal på menneskeliv. Hun nuancerer i stedet problematikken. 

”Generelt er ethvert menneskeliv jo værd at bevare, og det er selvfølgelig også vigtigt at sikre, man har en god livskvalitet, når man rammer en høj alder. Det er jo et sted, vi alle skal hen, så vi har også en stor interesse i, at alderdommen er et leveværdigt livskapitel,” pointerer hun. 

Hvad er løsningen? 

I Serviceloven fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ét forebyggende hjemmebesøg. Det skal tilbydes efter behov til borgere i alderen 65 år til 81 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, og som bor i kommunen. 

I den forbindelse anses det at blive enke eller enkemand som en faktor. Derfor har kommunerne et tilbud, hvor man kan få et forebyggende hjemmebesøg, når man har været alene i tre måneder efter, man har mistet sin partner. 

Flere kommuner har andre tilbud end de forebyggende hjemmebesøg, for at højne trivslen i den ældre gruppe. I Brøndby Kommune begyndte man i 2017 at tilbyde vandrehold for enker og enkemænd.  

”Vi startede vandrehold op på baggrund af, at der var nogle enker og enkemænd, som følte sig ensomme. De følte sig alene omkring deres sorg, og vidste ikke rigtig, hvem de skulle tale med.”  

Det fortæller Camilla Westerback, der er frivillighedskonsulent i Brøndby Kommune og koordinator på vandreholdene.  

Holdene mødes i en periode på tre måneder. Her går de blandt andre sammen med to frivillige tovholdere, en præst og en trivselsguide. 

”Det kan for mange være rigtig svært at sidde i en specifik sorggruppe. Derfor fungerer det her koncept rigtig godt. Man kan tale om det, man kommer forbi på turen, og så kommer samtalen lige så stille ind på at tale om sorg, følelser og erfaringer,” slutter Camilla Westerback. 

I Ringsted Kommune har man også haft stor succes med at danne fællesskaber for enker og enkemænd. Der er her tale om et forløb for ældre, der er blevet alene, som har til formål at danne en netværksgruppe for dem. Mona Juel Hansen er ensomhedskonsulent ved Ringsted Kommune og afholder forløbet. 

”Det er en forebyggelsesindsats, hvor man mødes med nogle, der står i samme situation som en selv. Når man mister en ægtefælle, kan man trække sig og blive isoleret i sin bolig. Det er det, vi prøver at modarbejde i det her forløb.”  

Det er derfor vigtigt for Ringsted Kommune, at de enlige ældre kommer ud og danner nogle nye relationer, der kan give dem et nyt fællesskab. Fokusområdet er at få enkerne og enkemændene til at interagere med hinanden.

”Jeg hører stadigvæk fra de hold, jeg har haft igennem. De mødes også efter forløbet er afsluttet. De holder påske- og julefrokost sammen og går i teatret. De får derfor den her fællesskabsfølelse, med dem de har taget forløbet med,” siger Mona Juel Hansen. 

Højskoler er ikke kun for unge 

Et andet sted, hvor man kan søge hen, hvis ensomheden banker på, er på seniorhøjskolen i Rude Strand. Her mødes ældre hver uge for at udvikle og socialisere sig med andre på deres egen alder.  

Louise Brandstrup, der er lærer på seniorhøjskolen, anerkender, at de fleste af dem, der kommer på skolen, har engageret sig generelt meget i deres liv. Typisk har de selv været på højskole, men hun påpeger stadigvæk, at der kommer folk med minimalt kendskab til højskolens verden.  

Hun så gerne, at flere kom ud af buskene.  

”Vi har desværre fået sådan en hjerne, der tillader os at tænke selv, og vi må selv bestemme. Det er faktisk noget værre noget, og det mener jeg virkelig,” fastslår hun med henblik på, at man måske ikke lige kommer ud ad døren.  

Højskolen rummer nemlig noget, som højskolelæreren mener, der er essentielt for vores færden i livet. 

”Det er sådan for mange mennesker, at hvis ikke du har et ansigt at spejle dig i, så holder du op med at

eksistere,” siger hun.  

Se mere om det at gå på seniorhøjskole i videoen herunder.  

Magthaverne skal også byde ind 

Man kan gøre meget selv, men David Vincent Nielsen fastslår, at der skal flere tiltag til fra Folketingets side.  

“Vi skal allesammen gøre noget, men hvis ikke vi også får hjælp fra dem, som udstikker rammerne og er med til at beslutte, hvilken retning vores samfund overhovedet går i, så kommer vi ikke til at løse det her problem,” pointerer han.  

I Region Hovedstaden har man over en fireårig periode fået tildelt 12 millioner kroner fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der skal gå til fire forskellige projekter. Et af projekterne er selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra Ældreministeriet, der i deres redegørelse af ældreområdet ikke har nævnt hverken depression, ensomhed eller selvmord en eneste gang.  

Ældreministeren har ikke haft mulighed for at deltage. Det samme gælder for regeringens ældreordførere.  

Hvis du har selvmordstanker, er det vigtigt du søger hjælp. Ring til livslinien for hjælp på 70 201 201.